Lotte Ingstrup

Hvad tilbyder jeg

Jeg glæder mig til at præsentere dig for hvad jeg kan tilbyde dig…

  • Supervision
  • Vejledning
  • Kurser
  • Coaching
  • Filosofisk praksis
  • At være bisidder

Supervision

Hensigten med supervision er, gennem en faglig indgangsvinkel, at understøtte en professionel udvikling, skabe ny indsigt og derigennem opnå en større professionel kvalitet.

 

Afhængig af sagen eller den problematik, som personen eller personalegruppen bringer med til supervision, planlægges forløbet.

 

Det vil sige, at et supervisionsforløb altid målrettes den specifikke opgave og de specifikke fagprofessionelle, der står med behovet for supervision.

 

Supervision ydes både for en hel personalegruppe eller for enkeltpersoner.

Vejledning

Efter flere års studier samt mange års erfaring som mor til to højtbegavede børn, kan jeg vejlede i den generelle måde, hvorpå et højtbegavet barn fungerer og tænker.

 

Jeg kan vejlede i, hvorledes man støtter op omkring et højtbegavet barn – både i hjemmet, skolen og i fritiden.

 

Jeg kan støtte op om forælderrollen og de udfordringer, man som forældre til et højtbegavet barn kan stå i.

Coaching

Er på vej…

Kurser

Med et ønske om at øge kendskabet til højbegavelse, skabe rum for nytænkning og refleksion, tilbyder jeg kurser.

 

Kurserne tilrettelægges med hensyntagen til “det muliges praktik” og målrettes de specifikke deltagere og deres behov. 

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig for et tilbud på et kursus.

Filosofisk praksis

Den filosofiske samtale har eksisteret siden Sokrates ca. 400 år før Jesus fødsel anvendte den.

 

Målet var at hjælpe den person, han førte samtalen med, til større indsigt.

 

Det kunne være en større indsigt i, hvad det gode liv er, hvad retfærdighed er samt hvad skønhed er. Ud fra denne indsigt skabtes der bedre mulighed for at vælge det rigtige.

 

I dag er filosofisk praksis videreudviklet og tilpasset vor tids levevis

 

Det er en samtaleform, hvis formål er at åbne op for et rum, hvor både gæsten og filosoffen går på opdagelse for at finde den rette vej, således beslutninger kan træffes og livet kan leves mere klogt og vist.

Bisidder

Til vanskelige møder med eksterne samarbejdspartnere, vil jeg kunne støtte op om jer forældrene – både i forberedelsen samt med deltagelse i mødet.