Lotte Ingstrup
Intelligens er, lige som højbegavelse, et begreb alle kender og har en mening om. Men beder man om en definition, kan svarene være meget forskellige.
Et velbegavet barn er et barn, der har en IQ på over 120. Kun 10 procent af befolkningen har en sådan IQ. Ved en IQ på omkring 130 har barnet et potentiale, som kan kræve at lærere og barnets omgivelser vejledes og instrueres i måden, hvorpå barnet bedst forstås og håndteres.
Kært barn mange navne – velbegavede børn, særlige talentfulde, intelligente, Gifted children, børn med særlige forudsætninger og højtbegavede børn er nogle af de begreber, man støder på når man begynder at undersøge emnet.
Grundliggende vil en intelligenstest kunne afdække en persons IQ (intelligenskvotient). En IQ kan kun udarbejdes af en person, som har en særlig uddannelse samt det rigtige værktøj. I forhold til børn vil det oftest være en psykolog, som ved hjælp af en WISC test (Wechsler Intelligence Scale for Children) afdækker en evt høj begavelse. Derudover anvendes bl.a Raven-prøven (Raven Progressive Matrices), som er et måleinstrument til at måle den logisk matematiske evne. Desuden anvendes RIAS-testen (Reynolds Intellecyueal Assessment Scales), som er mindre detaljeret og tidskrævende end WISC-testen, men vil give et godt estimat af intelligensniveauet.